Akustikloft

listeloft med akustikdug

Se vores forslag til akustikdug her

 


Hvad er et akustikloft?

 

De fleste kan genkende fornemmelsen af at komme ind i et stort, åbent rum uden møbler, hvor alle lyde runger, og flyder sammen i en skærende akustik. I sådan rum eller lokaler skal der ikke meget lyd til, før det giver et ubehageligt støjniveau.

Et lydregulerende loft kan være en løsning i rum, hvor der er meget støj og en dårlig akustik.

Det er forholdsvist let og kræver ikke en særlig stærk loftskonstruktion. Loftet stiller heller ikke særlige krav til underlaget, hvilket gør løsningen velegnet til mange typer af lokaler. Andre fordele ved et lydregulerende loft er ikke kun at lyden i lokalet bliver bedre, men det medvirker også til et langt bedre indeklima hvad angår støj, og oplevelsen af lokalet bliver en helt anden. En samlet betegnelse for den type lyddæmpende loft kaldes et akustikloft.

Et akustikloft er lavet af lydabsorberende materialer, så lyden ikke bare bliver kastet rundt, når bølgerne rammer loftet. Det vigtigste for  de absorberende egenskaber er overfladen. Den skal være blød, porøs og ujævn, så lydbølgerne ikke reflekteres tilbage. En 40 millimeter plade i mineraluld absorberer 80 procent af den lyd, der bliver kastet mod den, mens en gipsvæg kun tager 20.

Der findes flere produkter og løsninger, der kan dæmpe støjniveauet i et lokale, hvor nogle er diskrete, mens andre er markante og endda en del af lokalets udtryk. Akustiklofter kan være hele lofter eller mindre felter, der sidder, hvor behovet er størst. Nogle typer af akustiklofter er nemme og billige at sætte op, og kan i princippet monteres af en selv, mens andre er mere avancerede og bedst overladt til fagfolk. Hvilken type loft du skal vælge afhænger selvfølgelig af dine behov, og om det er til privat eller professionelt brug. Dertil må man også overveje forholdene mellem funktionalitet, praktikalitet og æstetik.

 

 

 

Akustikloft af plader eller paneler

 

 

Der findes forskellige løsninger på et akustikproblem. Det er både muligt at få lavet et fuldt monteret loft med lydisolering, men det er også muligt at lave løsninger, hvor kun dele af loftet får monteret akustikregulerende plader eller paneler.

Hvis problemet er en isoleret lydkilde kan du eksempelvis, i stedet for at sætte et helt lydregulerende loft op, montere et nedsænket loft lige over kilden, bestående af en eller flere akustikregulerende loftsplader. Der skal være mindst 1 meter til væggene, så der skabes en "ø" oppe under loftet. Du kan sænke dette "lydloft" ned mod lydkilden, mellem 5 cm og maks. 50 cm. Effekten på lyden bliver større, jo mere loftet sænkes.

Lydregulerende loftsplader og –paneler er som regel lavet af enten mineraluld eller træbeton. Men der findes også perforerede gipsplader, som kan absorbere lyden. Der er mulighed for både at lave et fuldt monteret akustikregulerende loft, men er der kun behov for akustisk regulering enkelte steder i lokalet, er det også muligt kun at sætte akustikplader og -paneler op punktvis.

Dermed også sagt at et akustikloft kan installeres på flere måder, og virkningen er meget afhængig af, hvordan det sættes op. Loftspladerne skal hænge et stykke under loftet, ved hjælp af et system af stropper, eller som oftest ved hjælp af et almindelig forskallingsloft af enten træ eller stål.

Det er ikke en nem opgave at montere et nedhængt loft, så det kan ikke anbefales som gør-det- selv-arbejde, medmindre du har et virkelig godt håndelag. I langt de fleste tilfælde kan det derfor anbefales at få loftet monteret af en montør med forstand på den type løsning, du vælger.

Et akustikloft af plader eller paneler kan siges at være den mest praktiske løsning med høj funktionalitet, idet hver enhed kan dække et stort område af lokalet, og derfor er det i visse tilfælde heller ikke nødvendigt at beklæde hele loftet. Omvendt vil mange måske vurdere, at den praktiske fordel sker på bekostning af det visuelle udtryk – eller mangel på samme. I hvert fald findes der løsninger på markedet som øjensynligt har mere arkitektonisk finesse og bedre tilpasset moderne indretningsarkitektur. Hvis man er til den slags.  

 

 

 

 

Det æstetiske akustiskloft

 

 

En forholdsvis type lydregulerende loft som, i kølvandet på hele skandinavisk design-bølgen, vinder indpas i moderne byggeri, er listelofter. Helt generelt er et listeloft en afslutning af brædder eller lameller, der enten er monteret i spærfødderne, i forskallingsbrædder eller i et eksisterende gipsloft. De to sidstnævnte scenarier er mest tendensen for nye listelofter, mens dem af ældre dato typisk sidder fast i spærfødderne.

De fleste trælofter er lavet af profilbrædder, der er monteret i lokalets længderetning, og det har førhen været et spørgsmål om, at få et nemt, nydeligt og billigt loft sat op. I dag ligger der i højere grad arkitektoniske hensyn bag, når der installeres træ i lofterne. Et listeloft kan nemlig være en god måde at tilføre lidt naturlige materialer til hårde og kantede rum. Er der tale om betonbyggeri, er der endnu mere at komme efter.

De nye listelofter er typisk ikke profilbrædder - men netop lange lister af eksempelvis ask, birk eller valnød, der sidder monteret med lidt afstand. Det er en flot effekt, der giver lokalet en god stemning – både for øjnene og hørerne. De flotte lister er selvsagt ikke kun valgt på grund af udseendet, men også deres støjdæmpende og lydabsorberende egenskaber – som særligt er effektivt i samspil med andre materialer, som eksempelvis akustikdug. Dertil findes de såkaldte akustiskribber, som er ideelle til mere detaljeorienterede løsninger. Samme løsning kan bruges til akustikvæg

 

Akustikribber er en meget alsidig type støjdæmpende akustikbeklædning, der ligesom de andre løsninger giver en utrolig behagelig rumklang. Ribberne giver også mulighed for både væg- og loftmontering. Det helt unikke ved dem er, at de også uden videre kan monteres sådan, at de følger krumninger og bølger på vægge og i lofter. Det resulterer i en enorm stor arkitektonisk frihed. Ved at skræddersy højden på ribberne og deres individuelle afstand, er det muligt at opnå præcis den akustiske virkning, rummet kræver, og det visuelle udtryk man ønsker.

Løsninger i denne stil kan være mere tidskrævende og har flere muligheder for at tilføje ekstra lyddæmpende materiale. Derfor kan det også komme til at koste mere end et akustikloft af paneler eller plader, hvis man skal have hele pakken, hvilket sjældent er nødvendigt. Til gengæld får man god akustisk i godt design som i farve og form, kan tilpasses ens kontor, konferencelokale, restaurant, studie, auditorium og lignende. Se også denne side